Elsa Nielsen (1923–2011) studerede ved Kunstakademiet i København fra 1944 til 1947. I disse år udviklede hun et særligt blik for hverdagens enkle former, som kom til udtryk i hendes tidlige tegninger og akvareller af glas og kander. Motiverne blev centrale i hendes kunstneriske praksis gennem 1950’erne, hvor især glasset med vand optræder som et tilbagevendende motiv. Med stor sans for lys, transparens og farvens nuancer forvandlede Elsa Nielsen det velkendte til poetiske og nærværende billeder. Fra 1946 var hun gift med kunstneren Palle Nielsen, men de udviklede hver deres selvstændige kunstneriske udtryk.
